ERP i Virksomheden – Sådan Implementerer du et ERP System Ordentligt

Digital
Er Dit Felt Det Næste Der Rammes af Digital Disruption?
september 12, 2017
e-læring
Fordelene ved e-læring
november 28, 2017

ERP i Virksomheden – Sådan Implementerer du et ERP System Ordentligt

ERP

ERP (Enterprise Resource Planning) er en type software pakke, der har opnået verdensomspændende popularitet siden 1990’erne. Grunden til ERP systemer har slået sådan igennem er deres unikke funktionalitet og tilgang, med at integrere virksomhedens vitale funktionelle enheder, og muliggøre adgang til en jævn strøm af data fra ét centralt sted. Mange organisationer er skiftet over til ERP-systemet for at forbedre produktiviteten og høste et større overskud. Frem for alt hjælper ERP med at måle organisationens overordnede ydeevne, og giver virksomheden en god idé om deres sigtbarhed.

At implementere et ERP system indebærer nogle gange store omkostninger og kan tage flere år at implementere. Det kræver omfattende planlægning og hårdt arbejde ledet af et team af eksperter. Manglende planlægning kan føre til en fuldstændig fiasko i ERP-implementering, der forårsager store økonomisk tab for organisationen, og sådanne tilfælde er desværre ikke sjældne.

Implementationen af denne type software skal foregå i flere faser: planlægning, procesvurdering, flytning af data, uddannelse af internt personale, test, brug af softwaren og den endelige evaluering. Hvert af disse trin er meget vigtige, og bør følges til punkt og prikke.

En organisation skal gennemgå mange ændringer og tilpasninger for at lægge en bro fra deres eksisterende måde at gøre tingene på, og ind i et ERP-miljø. Der er en fase, kendt som Gap-analyse, der undersøger lige præcis hvad der skal til i den sammenhæng. Gap-analysen er meget vigtig og indebærer ofte ganske store omkostninger. Baseret på gap-analysen går man ind og omstrukturerer forretningsmodellen for at gøre ERP-systemet brugervenligt. Omstrukturering af forretningsprocessen indebærer en ændring i håndteringen af medarbejdere, teknisk omstrukturering og en ændring i forretningsprocesserne.

Ekspertgruppen spiller en afgørende rolle, da de blandt andet skal indsamle alle oplysninger om organisationen og planlægge implementeringen i overensstemmelse hermed. Baseret på de organisatoriske krav undersøges og udvælges den specifikke ERP-software, der passer bedst. Eksperterne sorterer og hiver de vigtige data ud, og overfører dem til det system, der derefter håndterer dem og stiller dem til rådighed. At vælge den rigtige platform til at køre ERP-systemet på er et andet vigtigt trin i ERP-implementering. Platformen skal være fleksibel nok til at rumme tilpassede ERP-applikationer med regelmæssige opdateringer.

Efter implementeringen af ERP systemet skal interne medarbejdere være tilstrækkeligt uddannede til at bruge ERP-systemet effektivt. Test af softwaren udføres efter at have brugt det i nogen tid, for at kontrollere om der er fejl eller lignende problemer. Dette fungerer som en afsluttende form for evaluering af den ERP-pakke, der er implementeret.

 

For at ERP-implementeringen lykkes, skal den typiske igennem en række regelmæssige opfølgninger, hvor man vurderer om der er en korrekt informationsstrøm gennem hele ERP cyklussen. ERP-systemet bør opdateres regelmæssigt for at opnå de maksimale fordele ved softwaren. Hvordan opdateringer annonceres, hentes og implementeres bør derfor også være en del af den initielle proces med at gøre virksomheden klar til at benytte et ERP system.